Kroppens integrering i troens liv

 

Sjælesorg og terapi bør skelnes og anvendes med omtanke: Derfor ser jeg nøje på konteksten for anvendelse af min viden på disse felter. Sjælesorg har min meget store interesse, og i sjælesorgen ser jeg min samtalepartner i forståelsen af ånd, sjæl og krop.

Sjælesorg er det vigtigste. Som en del af min viden og erfaring er mine mange års arbejde med kropsterapi.

Den kristne tro har været mit religøse ståsted hele mit liv. Som barn af lægemissionær voksede jeg op med diakonal indsats som en selvfølgelig del af omsorgen for medmennesket. 

Min vej i kropsterapi: Troen blev rodfæstet i det konkrete levede liv tæt på patienter. Men som fysioterapeut i Danmark oplevede jeg konflikten mellem apparatfejlmodellen og trangen til at beskæftige mig med det hele menneske, med respekt for det åndelige. Det sendte mig ud i en søgen efter en psykosomatisk model, og mit valg faldt på den såkaldte ROK, der står for "ressourceorienteret kropsundersøgelse". Denne model blev samlet af fysioterapeut Berit Bunkan i Norge. ROK tiltalte mig, da den byggede på konkret fysioterapeutisk viden, viden om muskler osv. Den stod for mig at se i modsætning til andre systemer, der ikke byggede på samme måde på konkret kropslig viden. ROK bygger på den filosofi, at den sundeste proces er en proces med mindre elementer af katarsis (=forløsning), fremfor en pludselig større forløsning.

 ROK, der står for "ressourceorienteret kropsundersøgelse" viser stor respekt for personen, der går ind i en proces med mulighed for at kunne overskue, hvad der sker, og håndtere forløbet og ændringer i overensstemmelse med personlig holdning og tro. Det vil sige, at personen ikke let kan risikere at ende i en uønsket påvirkning af anden tro eller ideologi. Dette blev ekstra aktuelt i det religiøse supermarked i det alternative behandlersystem siden 1970`erne.

Dog var påvirkningen fra Newage trængt langt ind i fysioterapien og psykologien, hvorfor jeg fik behov for at arbejde med problemstillingerne inde for IKON, der arbejder med dialog mellem kristendom og den nye religiøsitet. Jeg arbejdede på det tidspunkt med torturofre, nogen af de mest traumatiserede klienter, hvorfor det blev ekstra vigtigt for mig at undgå religiøs påvirkning af mine klienter i behandlingssituationer, for at respektere den enkelte klients egen tro.

Selvudvikling eller personlig udvikling er dog en tendens i vor tid, som kristne må tage alvorligt. Der er meget kropslighed i dette, og det har været en væsentlig faktor i det alternative behandlingssystem, med mere eller mindre sammenblanding med diverse religiøsitet. Mit svar er undersøgelse med ROK`en, og ud fra denne vælge behandlingsteknikker, for at respektere klientens ståsted og evne til at vurdere, hvilke påvirkninger, vedkommende vil udsættes for omkring tro og holdninger, men også for at undgå et fastlåst syn på kroppen med et ideal for perfektion. Massage har været meget brugt i denne sammenhæng til afslapning og forløsning, for at nå det guddommelige i sig selv, eller for at forløse barnet i sig.

Massage er blevet brugt for meget og har til dels opløst manges evne til at skelne ved at slappe af på en usund måde med ændring af muskelcellers naturlige tonus(=spændingstilstand)

En fast ånd har brug for en fast krop. Hvis kroppen slappes overdrevent af, mister ånden forankring i livet.

Kropslig perfektion som et mål i sig selv stemmer ikke overens med den kristne tro. For den kristne kan det ikke være et overordnet mål, men må af og til træde til side for et hensyn til sit medmenneskes behov. Af og til er jeg stødt på kropslig indsats koblet med en spiritualitet, for også at møde menneskets åndelige/spirituelle behov. Men dette bliver nemt menneskeskabt spiritualitet.

Integrering af hele personen i troslivet ser jeg som væsentlig og arbejder derfor gerne med en klient for en integrering af dennes krop i troslivet. I denne sammenhæng kan det være rigtigt og godt at hjælpe med at løsne låsninger, med at stabilisere, med at skabe fodfæste. Ind imellem bruger jeg massage, men nøje valgt ud fra undersøgelsens resultat, ligesom jeg gentager undersøgelse for at vurdere behandlingens virkning, om vi er gået ind i en god udvikling.

---------------------------------

----------------------------------------------------------

Den psykosomatiske/psykomotoriske behandlingsramme og undersøgelse, jeg bruger, er udviklet i Norge, af psykiatere, psykologer og fysioterapeuter. Den har nu har fået sin første doktorafhandling i Oslo ved fysioterapeut og psykolog Berit Heir Bunkan. 

Jeg har deltaget i kurser hos Berit Heir Bunkan, som har systematiseret erfaringerne og drevet omfattende kursusvirksomhed. Desuden har jeg fået supervision hos en af hendes nærmeste danske kollegaer.

Rammen bygger på anatomisk, fysiologisk, social og terapeutisk viden.

Mange forskellige behandlingsteknikker samt samtaleteknik kan være nyttige, og de vælges ud fra aktuelle problemstilling efter en grundig undersøgelse, og bedst med opfølgende undersøgelser for at vurdere processen.

Jeg har selv gennem en årrække brugt den grundlæggende undersøgelse og behandlingsramme med me.get hårdt psykisk og fysisk ramte mennesker fra forskellige lande, og også til mindre problemstillinger af fysisk eller psykosomatisk art i mange år.

En god balance mellem forløsning og opbygning opnås.

Man er selv med til at styre processemenneskerns hastighed (katharsis i bidder).  Således kan man nå "at få sin sjæl med", og ikke mindst kan man nå at integrere ændringer i sin personlighed, i trosforhold, og i sin dagligdag med andre

--------------------------------------------------

Krop i tiden

I dag er der meget fokus på:

godt udseende, maksimal sundhed, sportslige præstationer, personlig gennemslagskraft

Hvad ønsker vi os mest?

- en perfekt og harmonisk krop, der stresses af at bygge sig selv op og skaffe plads til sig selv?

- eller en mobil og levende krop, der - trods fejl og mangler - har overskud til at møde den omskiftelige verden?

Men først og fremmest: hvordan kan vi bedst leve med Gud? Hvordan ønsker Han at arbejde med os?

---------------------------------

--------------------------------

Livet sætter spor i kroppen

Vi er skabt som en del af Guds underfulde skaberv ærk som ånd, sjæl og legeme.

Gud , vi skal leve for Ham og med hinanden.

Livet gør undertiden ondt, og der sætter sig spor i krop og sjæl, som kan hindre os i at leve,  som Gud ønsker det.

Arrene i krop og sjæl er forskellige fra menneske til menneske. Alle er vi forskellige. Ikke to er helt ens. Vi er født forskellige, og livets belastninger og traumer sætter sig derfor vidt forskellige spor i krop og sjæl.

Gud kræver ikke, at vi er perfekte. Men han ønsker, at vi lever for ham som dem, vi er, og som vi måske kan udvikle os til.

Hvis vi har smerter, bevægelseshæmning, stress, anspændthed, træthed, svaghed, eller andet, der opleves som større eller mindre problemer, kan vi se på kroppens stressmønstre, om kroppen har givet efter, eller om den kører i for høje omdrejninger, og vi kan undersøge muskler, led, holdning, åndedræt, bevægekvalitet,  kroppens indre og ydre stabilitet, smertefølsomhed, muskelcellernes kvalitet, udholdenhed, m.m.

Samtale kan bevidstgøre mønstre og ændringsmuligheder. Den kan også afklare, om årsag til problem er rent fysisk eller måske af social eller psykisk oprindelse.

Undertiden er en bevidstgøring nok til at sætte en proces i gang.

Bøn i bevægelse kan løse op og bygge op.

Måske kan lidt massage sætte en proces i gang.

Eller et øvelsesprogram eller vejledning i holdningsændring fysisk eller psykisk kan være det, der skal til for at komme videre.

 Hvad enten der er tale om et stressmønster, som har fået kroppen til at give efter, eller fået den i anspændt stressmønster, kan bøn i bevægelse  sammen med bevidstgørelse og specifik rådgivning, måske også nogen behandling, hjælpe ind i en god udvikling, i en god ramme foran Guds ansigt. Det har vi fået erfaring for.

 

birgiturd@birgiturd.dk

www.birgiturd.dk