Home

 

Præst og retræteleder

- tidligere fysioterapeut/kropsterapeut

Pastor and leader of retreat

- previous occupation physiotherapist

 


Retræter for krop, sjæl og ånd, i Skovhuset


Uge 40 i 2024, d. 30. sept. - 4. oktober

Uge 40 i 2025, d.  29. sept. - 3. oktober


Retræte "Ånd ud"  på Ådalen Retrætecenter

Uge 18 i 2024

Se alle oplysninger:

Ånd ud – en personlig vejledt retræte Arrangør: Thomas frovin og Birgit Urd | Ådalen Retræte (aadalenretraete.dk)


Pilgrimsvandringer på dansk og engelsk,


med samkørsel fra Simon Peters kirke i Kolding til Svanemosen, hvor vi går 4-5 km med eb bibeltekst, stilhed, nadver og samvær til sidst.


Datoer i 2024 :

d.20. april og d. 17. august 2024 fra kl. 13-17


Pilgrimage in English and Danish,


going together in cars from Simon Peters kirke in Kolding to Svanemosen. There we walk a distance of 4-5 km with a bibletext, silence, communion and a social time in the end.


Dates in 2024 :

the 20th of April and the 17th of August, from 1 pm to 5 pm



Folder  se knapper længere ned på siden



Samtaler tilbydes:

Tilbyder samtaler i hjemmekontor for åndelig vejledning og sjælesorg, hvor kropslig stress inddrages.


Bopæl i Kolding

birgiturd@birgiturd.dk

+45 2894 0273

Se:   www.retraete.dk og retraetehus.dk

Mit arbejdsfelt 


Medlem af Haderslev Stiftsudvalg for Mødet med det Nyspirituelle, siden 2015, se www.haderslevstift.dk


Bidragyder til antalogi "Ånd og Arvegods, mellem Folkekirke og folkereligiøsitet", redigeret af Thomas Frovin, Forlag: Eksistensen.

Mit emne "Den kristne sjælesorgssamtale, kroppens rolle i det kristne menneskesyn"

.

Frivillig i Simon Peters kirke, Kolding, siden 2015. Mødeleder for Meditativ Bibellæsning. Korte pilgrimsvandringer med bibeltekst, stilhed, nadver og samvær.


Retræteleder for en årlig retræte i Skovhuset siden 2018.

Samarbejde med Thomas Frovin og Ådalen Retrætecenter for personer, der har oplevet traume ift. et religiøst fællesskab.


Induviduelle forløb med åndelig vejledning, sjælesorg, med integrering af kroppen, stressbearbejdning aftales ved mail eller telefonisk henvendelse, se ovenfor.


-------

Uddannelser og arbejdsområder

 

Fysioterapeut 1972-2006, bl.a. ulandsfrivillig i Zambia og arbejde med torturofre i DK

Ressourceorienteret uddannelse for fysioterapeuter i perioden 1987-97  (Psykomotorik)


Retrætelederkurser på Solåsen Pilegrimsgård i Norge i perioden 2006-10


Cand. Theol. 2013 fra Aarhus Universitet

Ordination i Haderslev Domkirke november 2013


Sognepræst i forskellige sogne i Kolding Provsti 2013-15


Min erfaring som retræteleder

 

Min første erfaring som retræteleder har jeg fra en retræte, som jeg og min makker afholdt for en gruppe nordmænd og danskere i 2010 på et kloster Deir Mar Musa i Syriens ørken. Vi kombinerede med klosterets tilbud om stilhed, andagter, kost og logi. Klosteret havde Pavens tilladelse til at invitere andre kristne ind i deres nadverfællesskab. Selv havde vi et stærkt fokus på at inddrage kroppen gennem bøn i bevægelse og gennem tilbud om kropslig hjælp for stress eller andet.

Siden har jeg gennem halvandet år ledet meditativ fyraftensbøn i Bramdrup, samt nogle få gange i Dalby kirke, samt været frivillig præst i natkirken. Siden 2017 jeg arrangerer jeg korte liturgiske pilgrimsvandringer ud fra Simon Peters kirke.

Siden 2018 afholdt retræte i Skovhuset en gang årligt.

Enkelte personer har gennem årene selv fundet frem til mig for at få hjælp/samtale, pga mulighed for at inddrage det kropslige.

 

Retræterne i Skovhuset er egnet for alle, også for dem, der kun kan gå ganske lidt.

Info om Skovhuset:  www.retraetehus.dk

 

  • Åndelig vejledning og sjælesorg
  • Inddragelse af kropslig stress
  • Stilhed, fordybelse, hvile
  • Frihed fra alt husligt arbejde


Ånd, psyke, sjæl, krop og livsvilkår hører sammen i den kristne tro.

Derfor inddrager jeg gerne kroppen, livsforhold og trosspørgsmål hos den enkelte i den sjælesørgeriske og i den åndelige samtale, for at opnå en helhedsorienteret og dybere virkning af samtalen.

Stress er almindelig i vores samfund i dag, og stress-type  vurderes individuelt konkret kropsligt. En sådan vurdering viser ofte behov for en modsat indsats end den sædvanlige, hvis der skal opnås bedring. Det er vigtigt at få låst op for tilstanden, så den ikke "sætter sig fast", gennem helt individuel rådgivning. Dette gælder særligt i et ofte overset stressmønster. Hvert enkelt menneske er forskelligt og unikt, selvom der er nogle overordnede stressmønstre.

Jeg har i mine mange år med behandling af stressede mennesker lagt stor vægt på en respekt for personens egen tro, egne holdninger og særlige individuelle stressmønster, både i behandlingsarbejde og i samtaler.

Yoga eller nye udviklinger af yoga er generaliserende i deres form og møder ikke det præcise individuelle behov, når man er stresset.  Det er desuden min erfaring, at det  kan trække andet med, som er religiøst styret, enten gennem selve navnet yoga, eller gennem indirekte tankegange fra østlig religion eller livstydning, eller fordi man ikke skelner mellem forskellige former.

Min baggrund for at lede retræter

 

Det begyndte med hjertebønnen, også kaldet Jesusbønnen, og med interesse for kroppen i troen.


Som fysioterapeut interesserede jeg mig i 80’erne og 90’erne for den kristne tros møde med New Age. Kroppen var vigtig i dette møde med alternative behandlingsformer. Mange mennesker har fortsat en stor interesse i terapi, krop og alternative behandlinger med et andet trosindhold end den kristne. Mit arbejde med torturofre og andre stressede mennesker gjorde det tydeligt for mig, hvor stor betydning disse samspil mellem tro og interesse for krop og terapi har. Når enkelte mennesker selv fandt frem til mig for samtale/hjælp, opfattede jeg dette som en bekræftelse på, at jeg gik på en vej, hvor jeg skulle kombinere flere vinkler for at møde det hele menneske, og på den måde bruge mine uddannelser og arbejdserfaringer som ballast i arbejde med samtaler og retrætetilbud. Jeg trækker i dette ikke på yoga eller anden østligt inspireret teknik.

Studiet i teologi og ordination til præst var sammen med min kropslige uddannelse den vej, som jeg måtte gå, i min interesse for kirkens og den kristne tros møde med tidligere New Age, men også nu i mødet med Den nye Spiritualitet, samt i det hele taget i mødet med  hvert menneskes dagligdag. Mit speciale i teologi omhandlede det levede liv, nemlig den ’effektive retfærdiggørelse' i den  lutherske retfærdiggørelseslære. Det giver mig teologisk ballast for mit arbejde som retræteleder.

Sjælesorg og trossamtale, åndelig vejledning, kan således have gavn af at suppleres med en kropslig vurdering. Den er både fysisk og psykosomatisk. Den involverer kropsholdning, bevægelseskvalitet, musklernes tilstand psykosomatisk, hud, åndedræt m.m., sammen med livssituation og samtaleindhold.


Tag gerne kontakt til mig for at høre nærmere om, hvordan jeg arbejder.


Samtaler kan aftales - uafhængig af retræterne.

Nærmere oplysning kommer snarest her på hjemmesiden.

Jeg har påbegyndt samtaler.

Henvendelse:

mail birgiturd@birgiturd.dk  eller telefon 2894 0273